I denne guide kan du lære hvordan du installerer og konfigurerer Votifier.
Med Votifier, kan du belønne spillere for at stemme/vote på din server - din server kan derved komme højere op, på de forskellige server-lister.
Derfor er dette et super brugbart plugin for dig der har en åben server, og gerne vil have flere spillere.
Med vores Votifier plugin-pakke, får du også SuperbVote-pluginnet med, hvormed du kan give belønninger til dine spillere, for at stemme/vote på din server.
Installation af Votifier og SuperbVote
- Login på dit Minecraftpanel
- Tryk på "Filer" i venstre sidebar, og derefter på "One-click panel"
- I dropdown-menuen, vælg "[Plugin-Pakke] Votifier" til den Minecraft-version din server kører.
I denne guide kører vores server 1.8.8, og vi vælger derfor "[Plugin-Pakke] Votifier (1.8-1.12)" - Tryk herefter på "Start" for at starte installationen af plugin-pakken.
Du skal ikke genstarte din server endnu. - Gå nu tilbage til forsiden af dit Minecraftpanel, og klik "Konsol" i venstre sidebar.
Start nu din server, ved at klikke på:
Installationen af Votifier vil nu gå i gang. Hold øje med konsollen, her vil komme en besked med din Votifier IP og Votifier Port
Kopiér eller Gem din Votifier IP og Votifier Port - disse skal du bruge senere! - Votifier og SuperbVote er nu installeret og automatisk konfigureret på din server.
Det er nu tid til at finde de forskellige informationer du skal bruge, for at tilføje Votifier til din server, på en server-liste.
Til dette skal du bruge:
- Votifier IP (Denne har du allerede fundet i punkt 5)
- Votifier Port (Denne har du allerede fundet i punkt 5)
- Votifier Public Key - Din Votifier Public Key er en "nøgle/kode" bestående af en masse tegn og bogstaver, som server-listerne skal bruge, for at kunne fortælle din server, at nogen har stemt/voted på den.
Du finder din Votifier Public Key i dine server-filer, i følgende mappe:
plugins -> Votifier -> rsa -> public.key
Log på din servers FTP, enten med FileZilla, eller med den indbyggede FTP i Minecraftpanelet.
(Filer -> FTP fil-adgang -> Login)
Gå ind i mappen "plugins", derefter ind i "Votifier", og derefter ind i "rsa".
Her finder du 2 filer, klik "Redigér" ud for filen ved navn "public.key".
Kopiér / Gem hele nøglen/koden - Du har nu alle de informationer du skal bruge, for at sende stemmer/votes til din server.
Når du aktiverer votifier på din server, på en server-liste, vil du skulle indtaste disse informationer - så gem dem gerne i et dokument på din computer.
Lad os nu teste, om Votifier og SuperbVote fungerer som det skal.
Join din server, og gå derefter ind på følgende hjemmeside for at teste Votifier:
https://mctools.org/votifier-tester
I felterne skriver du først dit Minecraft-navn, og derefter de informationer du har indsamlet i løbet af guiden.
Når du har udfyldt felterne, kan du klikke på "Send test vote" - Hvis du har gjort alt rigtigt, vil du nu modtage en belønning på $250 og 1 diamant, inde på din server:
Du har nu installeret Votifier korrekt på din server!
Hvis du vil ændre hvad man modtager som belønning, kan du ændre det i denne konfigurations-fil:
plugins -> SuperbVote-> config.yml (Linje 41)